12 gratis og enkle SEO tools

- der straks kan forbedre din marketing

Skrevet af:
Lasse Hansen
71990902lh@spotonmarketing.dk

Hjælp til din SEO

Der findes mange gode værktøjer, der kan hjælpe dig i dit arbejde med SEO – nogle mere kendte end andre. Mangler du et overblik over de forskellige systemer og deres funktioner, så læs med her.
I denne artikel introducerer vores egen SEO Manager, Lasse, dig for 12 værktøjer, du ikke kan undvære, hvis du arbejder med SEO i forbindelse med din online markedsføring.

De rette “værktøjer” kan gøre en stor forskel for dit SEO arbejde og spare dig for meget tid, når først du har fået lidt erfaring med at bruge dem. Vi får ofte spørgsmålet; hvordan kan jeg arbejde både smartere og hurtigere med SEO? Vores svar er ved at bruge de rette SEO tools.

Vi har her samlet nogle af de bedste gratis SEO tools på markedet, der alle dækker et bredt antal af de almene behov hos alle os, der arbejder med SEO eller gerne vil i gang. De er allesammen gratis og nemme at bruge. Vi håber, at du kan finde nogle stykker, der kan hjælpe dig med din SEO allerede i dag.

Her er de – de 12 SEO tools

1. Google Analytic

Komplet overblik over hjemmeside trafik og indblik i søgninger

Udover at du med hjælp fra Google Analytics kan måle enhver form for trafik på din hjemmeside, har du også mulighed for at få indblik i, hvilke søgetermer, der trækker besøgende ind på din side. Du kan altså her holde øje med, resultatet på dit SEO arbejde, og se hvor du kan forbedre dig og være mere aktiv. 

google-analytics

2. Google Webmaster Tool

Konstant hjemmesideanalyse, – advarsler og fejlrapporteringer

Googles Webmaster Tool kan give dig et indblik i, hvad søgemaskinen, Google, synes om din hjemmeside. Det er et godt værktøj til at opdage bugs, advarsler eller problemer med indeksering.

Pro tip: Google Webmaster Tool kræver installation på din hjemmeside. Hvis du har en WordPress hjemmeside, kan du automatisk tilføje din webmaster-kode gennem et plugin, som fx Jetpack eller Yoast.

3. Google Keyword Planner

Find ud af, hvad der søges efter

I Google Keyword Planner kan du indtaste et søgeord eller en søgefrase og Google vil herefter fremvise statistik, der kan guide dig til at lave den bedste søgeordsstrategi ud fra statistik om den månedlige søgevolumen, samt hvor konkurrencepræget søgeordet er. Derudover kan du få foreslået andre søgetermer, som du måske slet ikke havde overvejet kunne være relevante.

4. Google.dk – inkognito-søgning

Gå på opdagelse i Googles auto-fill

Hvis du foretager en søgning på Google i et inkognitovindue, vil du få vist de meget velkendte auto-fill muligheder af Google. Det kan være en hurtig måde at få lidt inspiration i din søgeords-research. Når du er søger i inkognito er du sikret, at din egen historik ikke påvirker forslagene – og det er dermed de mest søgte fraser eller ord generelt.

Desuden kan du også bruge inkognito-søgninger til at se, hvordan din hjemmeside rangerer i søgeresultaterne på bestemte søgeord.

inkognito

5. QuickSprout Website Analyzer

Fuld analyse af din hjemmeside

Dette tool tager et blik på stort set alle elementer af en hjemmeside. SEO optimering, hastigheden på hjemmesiden, tags, søgeord, sociale medier, links og tilmed også en sammenligning med lignende konkurrenter.

Du kan også prøve SpotOn’s test af hjemmesider – og se hvordan din klarer det.

quicksprout

6. Schema Creator

Skræddersy hvordan du gerne vil fremstå i søgeresultaterne

Med Schema Creator kan du specialfremstille en kode, så dine anmeldelser, events og lignende vises, som du gerne vil have. Når du har lavet din kode, kan du copy-paste den på din hjemmeside.

Du kan også bruge dette gratis WordPress plugin, for en lidt nemmere implementering.

7. SimilarWeb

Hjemmeside-statistik for ethvert domæne

Med dette tool kan du sammenligne trafik mellem to hjemmesider. Det er et yderst effektivt tool til at sammenligne din hjemmeside med en konkurrents.

similarweb

8. XML Sitemaps

Opbyg et sitemap

Det eneste du skal gøre er at indtaste din hjemmesides URL og valgfrie parametre og derefter vil du få et sitemap, som du kan uploade til Google Webmaster Tools.

9. Find Broken Links

Find fejl på din hjemmeside

En gennemsøgning af din side vil vise, om du har interne eller eksterne links, der har brug for at blive fikset. Her kan du finde 404 fejl nemt og hurtigt.

10. Ahrefs’ Site explorer og Backlink Checker

Få et komplet overblik over din hjemmeside, dit indhold og dine links

Med hjælp fra Ahref kan du få et informativt og rigt overblik over din linkprofil. Du kan blandt andet se alle dine linkende sider, totalen af indgående links og sider crawlet af Ahrefs bot – og meget meget mere.

11. Copyscape

Tjek om du har duplikeret indhold

Indtast din URL for en hel hjemmeside eller blot en enkelt side, og herefter vil Copyscape informere dig, om du har indhold på hjemmesiden, der kan findes andre steder på internettet.

copyscape

12. SpotOn Live

For at hjælpe lokale virksomheder med at drive forretning i en digital tid har vi selv udviklet et værktøj,
SpotOn Live, der gør det nemt for forretningsejerne at følge med i deres markedsføring.

SpotOn Live er et gratis, dansk online værktøj, hvor du kan indtaste søgeord og følge dine placeringer på søgeordene – hver uge.

Du tilmelder din virksomhed til SpotOn Live på værktøjets hjemmeside – og det koster 0 kr. at tilmelde sig.

Find flere tools

Listen kunne være meget længere. Der findes utallige nemme og brugbare SEO tools, der kan gøre verdenen for en SEO entusiast langt nemmere. Vi har blot givet et lille udpluk af vores favoritter.

Vil du gerne finde flere værktøjer, der kan lette din arbejdsgang, give dig et dybdegående overblik over din hjemmeside og hjælpe dig med din SEO optimering, kan vi anbefale dig at læse Moz store samling af 100 gratis SEO tools – her er der læsning til en lille stund.

Debat

Hjælp til din SEO

Der findes mange gode værktøjer, der kan hjælpe dig i dit arbejde med SEO – nogle mere kendte end andre. Mangler du et overblik over de forskellige systemer og deres funktioner, så læs med her.
I denne artikel introducerer vores egen SEO Manager, Lasse, dig for 12 værktøjer, du ikke kan undvære, hvis du arbejder med SEO i forbindelse med din online markedsføring.


Skrevet af:
Lasse Hansen
71990902lh@spotonmarketing.dk


Skal vi gøre en forskel for din forretning?

Her er Alexander og Biswan. De er henholdsvis Client Manager og Webdesigner hos SpotOn Marketing. Og de er sammen med resten af vores hold med til at gøre en forskel for mere end 500 forretninger i hele Danmark.

Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Ring

Menu