Find din virksomheds stemme – og lad den skinne igennem i dine tekster

Skrevet af:
Caroline Danielsen
cd@spotonmarketing.dk

Er du bevidst om, hvilken stemme du bruger i din online kommunikation? Og skinner denne sproglige stil igennem som en rød tråd på dine forskellige medieplatforme? Hvis ikke, så vil vores tekstforfatter Caroline her redegøre for vigtigheden af en konsekvent og velovervejet stemme i samtlige af din virksomheds tekster. Læs med og bliv inspireret til at finde din virksomheds unikke stemme.

Tænk på nogle af de mest veletablerede danske virksomheder. Kan du se dem for dig? Godt. Hvad har de alle til fælles?

Et af svarene er en klar, individuel stemme, der får dem til at stå frem i landskabet og indprente sig på vores nethinde og i vores bevidsthed.

I marketingverdenen taler man om “tone of voice”, altså den stemme man som virksomhed bruger til at kommunikere sine budskaber. Kort fortalt kan man sige, at en virksomheds budskab er hvad man forsøger at kommunikere, tonen er hvordan man gør det, og tilsammen udgør disse virksomhedens unikke stemme.

Det handler altså ikke kun om, hvad man skriver, men i lige så høj grad om, hvilken følelse det efterlader læserne med. For hvis der er én ting, der er sikker, så er det, at alle ønsker at føle noget, hvad end der er tale om tillid, motivation eller noget helt tredje.

Hvorfor er det vigtigt at kende sin virksomheds stemme?

I løbet af vores uddannelsesforløb lærer de fleste af os at skrive formelt og i et akademisk sprog, og her er der sjældent plads til vores individuelle stemmer. Men når det kommer til at markedsføre en virksomhed, er det helt centralt, at man finder og bruger virksomhedens stemme – og det er der flere gode grunde til.

En virksomheds stemme

  • Repræsenterer virksomheden, medarbejderne og de værdier, der arbejdes ud fra
  • Hjælper med at adskille virksomheden fra konkurrerende virksomheder
  • Skaber en ensartet profil på tværs af indhold og medieplatforme
  • Opbygger en relation mellem virksomhed og kunder
  • Kan bruges til at influere og overtale kunder

Nu da vi har fastslået vigtigheden af en strømlinet, personlig stemme, er det tid til at kigge på, hvordan man skaber den. Selvfølgelig handler det om at finde frem til en personlighed, men i denne proces er det ikke nok bare at kigge indad. Ydre faktorer som kunder og deres syn på virksomheden må også medregnes.

Sådan finder du din unikke stemme

Når du skal forme din virksomheds stemme, er det vigtigt, at du finder ud af, hvem du er, og hvordan du adskiller dig fra andre virksomheder.

Spørg dig selv: “Hvad gør min virksomhed til min virksomhed?” eller “Hvis min virksomhed ikke eksisterede, hvad ville verden så mangle?”

Disse spørgsmål er gode til at finde til virksomhedens DNA. Du kan også finde din identitet ved fx at sætte ord på de værdier, du vægter højest og nedskrive de adjektiver, du bedst mener beskriver dig.

Disse ord skal nu oversættes til en stil, der kan hjælpe dig med at sætte tonen for din kommunikation. Ønsker du fx at signalere troværdighed? Eller måske kreativitet?

Forskellige virksomheder har selvsagt forskelligt fokus. En økonomisk rådgiver ønsker højst sandsynligt at signalere professionalisme, troværdighed og tryghed, hvorimod en fotograf kan tillade sig en mere kreativ tilgang, der signalerer idérrigdom, subjektivitet og et kunstnerisk øje.

Glem ikke dine kunder i kommunikationen

Kommunikationen går dog to veje, og hvis den idé du har om dig selv, strider imod det indtryk dine kunder har af dig, risikerer du at fremstå utroværdig. Har du mulighed for det, bed da gerne dine kunder om at evaluere dig med henblik på at finde ud af, hvilke ord de associerer med dig. Måske bliver du overrasket over resultatet!

Derudover har det også stor betydning, hvem du taler til – altså hvem dine kunder er.
Er der tale om andre virksomheder, der er helt inde i de tekniske aspekter af dine services? Eller om privatpersoner, uden videre forudsætning for at forstå dine produkter?

Lige meget hvad, bør du undgå at tale mod, over eller gennem dine læsere og potentielle kunder – tal til dem. Og i det sprog de forstår.

Her kan det være relevant at overveje formalitetsniveauet i dine tekster samt brugen af slang, humor, fagudtryk, bandeord m.m, der både kan skabe en tættere relation eller en større afstand – alt efter publikummet.

Opsummering

For at opsummere, handler tone of voice, eller det at finde sin stemme, om at definere hvem man er som virksomhed, samt hvem ens kunder er, og så bruge den viden, når der skal produceres indhold til virksomhedens forskellige medieplatforme. En konsekvent sprogtone kan hjælpe med at opbygge et genkendeligt brand, øge troværdigheden blandt kunder, samt i sidste ende få virksomheden til at vækste økonomisk – og i folks bevidsthed.

Debat

Er du bevidst om, hvilken stemme du bruger i din online kommunikation? Og skinner denne sproglige stil igennem som en rød tråd på dine forskellige medieplatforme? Hvis ikke, så vil vores tekstforfatter Caroline her redegøre for vigtigheden af en konsekvent og velovervejet stemme i samtlige af din virksomheds tekster. Læs med og bliv inspireret til at finde din virksomheds unikke stemme.


Skrevet af:
Caroline Danielsen
cd@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu