Hvad er SEO?

SEO er en metode, der går ud på at optimere en hjemmesides placering i diverse søgemaskiner og dermed skabe mere trafik, som forhåbentlig vil hjælpe til at konvertere besøgende til kunder

Skrevet af:
Lauge Hybel
71990902lh@spotonmarketing.dk

SEO – helt kort

Forkortelsen SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk oversættes til søgemaskineoptimering. SEO handler om din hjemmesides synlighed, eller mangel på samme, når der søges på ord eller sætninger, der er relevante for din side. Læs med i denne artikel, hvor SpotOns egen SEO Director, Lauge Hybel, giver dig en kort introduktion til søgemaskineoptimering.

Det er en af Googles fornemmeste opgaver at sørge for, at deres brugere finder det de søger efter, når de fx taster “Hvad er SEO?” ind i søgemaskinen.

For at finde frem til de hjemmesider, der er af størst relevans for brugeren, scanner Googles bot din hjemmeside og afgør ved hjælp af en række avancerede algoritmer, hvor relevant indholdet er i forhold til den specifikke søgning. Faktorer som tekstindhold, overskrifter, billeder og metabeskrivelser fungerer som pejlemærker, når Googles bot skal rangliste resultaterne i søgemaskinen.

Langvarig process – Uvurderligt resultat

Modsat AdWords, hvor forskellen kan ses og mærkes med det samme, er SEO en langvarig process, der i princippet kan foregå i én uendelighed. Det hårde arbejde betaler sig dog, idet en placering på Google første resultatside er fuldstændig uundværlig, når det kommer til online markedsføring. Popper din hjemmeside først op på side to eller højere, er der stor risiko for, at potentielle kunder aldrig finder frem til din hjemmeside.

Sådan optimerer du din hjemmeside

Nu har du forhåbentlig fået en lidt bedre forståelse af, hvad SEO er, og vi kan derfor gå videre til at tale om, hvordan du optimerer din hjemmeside for at opnå en så høj placering i SERP som muligt. SERP står for Search Engine Ranking Page, og er altså søgemaskinens resultatside.

Søgeordsanalyse

En ordentlig søgeordsanalyse er fundamentet for en god placering, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til at udføre denne opgave. Søgeordsanalysen afdækker hvad dine potentielle kunder søger på, hvilket kan give dig en idé om, hvad du skal fokusere på for at blive fundet. Der findes flere forskellige gratis redskaber, som du kan bruge til din søgeordsanalyse, men skal vi fremhæve ét, må det blive Google Keyword Planner.

On-page SEO

Begrebet “on-page” dækker over alt det synlige indhold på din hjemmeside. Her vil vi kort gennemgå de on-page elementer, vi mener det er vigtigst at optimere, hvis man ønsker at at rangere højt i SERP.

Title tags og H-tags

Title tag, eller SEO-titel, er den mest fremtrædende information, der bliver vist i SERP, og det er derfor den, du skal have mest fokus på. Det er vigtigt, at du indarbejder det søgeord, som du har fundet frem til i din søgeordsanalyse. Hvis dit søgeord er “Hundefoder” eller “Hypnotisør København”, bør du inkorporere det i en ultrakort beskrivelse (max 55 tegn) af hvad den potentielle kunde kan finde på din hjemmeside.

Når Googles bot scanner din hjemmeside, bruger den H-tags, som står for headings (overskrifter), til at afgøre hvad siden handler om. Brug derfor H-tags til at fremhæve dine mest beskrivende overskrifter. Det gælder for H-tags, at H1-tagget skal bruges til den vigtigste overskrift, som desuden inkorporerer søgeordet, og herfra går det nedefter med H2, H3, H4 osv.

Metabeskrivelser

Metabeskrivelser er vigtige, idet de fungerer som appetitvækkere for potentielle kunder. Det er i metabeskrivelsen, som højst må være 150 tegn, at du skal overbevise folk om, at de skal besøge netop din side. Skriv en unik tekst, der inkorporerer dit vigtigste søgeord og som fortæller, hvad man kan forvente af indhold på siden.

Fyldigt kvalitetsindhold

Når du har fået de potentielle kunder ind på din hjemmeside, er det vigtigt, at de bliver mødt af indhold af høj kvalitet. Længere, uddybende tekster har vist sig at have en bedre effekt end korte, men det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at man først og fremmest skriver til et menneske bag en skærm, ikke til Google.

Interne links

Husk altid at linke til andre relevante undersider på din hjemmeside. Dette kaldes intern linkbuilding og bruges til at gøre søgemaskinen opmærksom på, hvilke sider der ønskes fokus på. Linket skal indgå naturligt i det man kalder en ankertekst, som fortæller både søgemaskinen og læseren, hvilken information man kan forvente at blive ført hen til, når man klikker på linket.

Billedoptimering

Billedernes betydning må ikke undervurderes! Da Googles bot af gode grunde ikke kan se hvad der er på dit billede, skal du tilføje diverse beskrivelser, så Google kan “læse” dit billede. Omdøb altid billedets filnavn, tilføj Alt-tekst (alternativ tekst), som fortæller hvad billedet forestiller og tilføj også gerne title tags med det relevante søgeord.

Er du interesseret i, hvilke værktøjer du kan benytte til søgemaskineoptimering og til at finde rundt i alt, hvad du lige er blevet klogere på? Så har vi lavet en guide til hvilke 12 gratis og enkle SEO-værktøjer, som vi kan anbefale. 

Har du brug for eksperthjælp til dit SEO-arbejde?

Synes du stadig, at SEO er svært at blive klog på, eller har du bare ikke tid til at fordybe dig i arbejdet? Så er der heldigvis rig mulighed for at uddelegere opgaven. Hos SpotOn Marketing er SEO vores kerneprodukt, og vores uddannede SEO-eksperter sammensætter gerne en løsning, der passer til dine behov. Læs mere om vores SEO-løsninger her.

Vil du vide mere om online markedsføring? På SpotOn Marketings academy blog publicerer vores eksperter regelmæssigt indhold, der henvender sig til alle der beskæftiger sig med online markedsføring – eller ønsker at gøre det. Tjek fx vores guide til at skrive gode blogindlæg eller vores blogindlæg om responsivt design. God læselyst!

Debat

SEO – helt kort

Forkortelsen SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk oversættes til søgemaskineoptimering. SEO handler om din hjemmesides synlighed, eller mangel på samme, når der søges på ord eller sætninger, der er relevante for din side. Læs med i denne artikel, hvor SpotOns egen SEO Director, Lauge Hybel, giver dig en kort introduktion til søgemaskineoptimering.


Skrevet af:
Lauge Hybel
71990902lh@spotonmarketing.dk


Skal vi gøre en forskel for din forretning?

Her er Alexander og Biswan. De er henholdsvis Client Manager og Webdesigner hos SpotOn Marketing. Og de er sammen med resten af vores hold med til at gøre en forskel for mere end 500 forretninger i hele Danmark.

Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu