Virksomhedsprofil på Facebook

Skrevet af:
Caroline Danielsen
71990902cd@spotonmarketing.dk

Sådan kommer du i gang

Hvis din virksomhed endnu ikke har en profil på Facebook, er det på tide at hoppe med på bølgen. Læs med her hvor vores tekstforfatter Caroline Vorsholt Danielsen forklarer hvorfor en virksomhedsprofil er vigtig, samt giver dig et par gode råd til hvordan du sikrer dig at få en solid start på dit Facebook-projekt.

Facebook er det største sociale medie i verden med mere end 3 millioner danske brugere. Det er et effektivt medie til at skabe relationer til dine kunder, interagere med dem og øge dit salg. Vi ved, at det ikke er lige let for alle at komme godt i gang med en virksomhedsprofil på Facebook. Men det behøver ikke at være kompliceret.

I Danmark er der over 3 millioner månedlige brugere af Facebook – og 62% af dem er dagligt logget på. Det betyder, at Facebook er en vigtig ressource til at nå ud til dine potentielle kunder. En firmaprofil på Facebook skal imidlertid håndteres anderledes end en privat profil, hvis det skal være en effektiv del af din markedsføring.

Konkurrencen for nye kunders opmærksomhed er stor, men det betyder også, at der er rig mulighed for at blive inspireret af andres virkningsfulde arbejde.

Vi giver dig her nogle vigtige råd til din markedsføring på Facebook.

Hvad er dine mål?

Den bedste strategi for din markedsføring på det sociale medie afhænger i høj grad af dine mål. Det er vigtigt at få defineret, hvad målet med dine tiltag på Facebook er. En god idé er at lave et hovedmål, og derefter tænke over delmål eller sekundære mål.

For hvad er det, du ønsker at få ud af dine indsatser? Vil du øge dit salg, vil du have flere læsere på dit nyhedsbrev, eller vil du i dialog med dine eksisterende kunder? Den bedste start er at få styr på din højeste prioritet, så du præcis ved, hvad du ønsker at få ud af din firmaprofil.

Dit mål kan endda bruges som overskrift – de færreste er vist i tvivl om, hvad Læger uden Grænser, gerne vil have deres besøgende til at gøre; donere penge til deres arbejde.

laeger-uden-graenser-coverbillede

Brug tid på din “Om os” sektion

Der er mange virksomheder, der ikke udnytter muligheden for at vise og beskrive deres virksomhed ved at udfylde siden “Om os”. Det er en skam, for det er vigtige oplysninger for nye, potentielle kunder.

Facebook tilbyder dig at udfylde felter, og vi anbefaler, at du giver dig tid til at udfylde dem hver især.

Felterne er:

  • Kort beskrivelse af din virksomhed
  • Uddybende beskrivelse af din virksomhed
  • Din hjemmeside-adresse
  • Kontaktinformationer
  • Virksomhedens beliggenhed

Gør det attraktivt at følge jeres virksomhedsprofil

Hvis du gerne vil have loyale og engagerede følgere på Facebook, skal du også tilbyde dem værdifuld indsigt og information om din virksomhed og jeres kompetencer.

Giv dem et godt indblik i jeres virksomhed, hvem I er, hvad I står for, og hvad I kan tilbyde. Del også meget gerne jeres viden ved at linke til relevante blogindlæg (I har skrevet) eller videoer, der kan vejlede jeres følgere, hvordan de bruger jeres produkter eller service.

Hvis I deler en masse gratis råd og relevant indhold med jeres følgere, vil I opdage, at de i højere grad også vil signe sig op til at modtage jeres nyhedsbrev eller benytte jer, når de får brug for jeres service eller produkter.

Eksperimentér med tidspunkterne for opslag

Der findes mange råd og skemaer for, hvornår de bedste tidspunkter er for at publicere indhold på Facebook. Men du vil altid få bedre resultater ved at kende adfærden blandt dine følgere. Derfor kan det være en god idé at eksperimentere med dage, tider og hvor ofte du deler noget på Facebook – og holde godt øje med resultaterne.

Facebook giver mulighed for at planlægge dine opslag, og du kan dermed lave en plan for dine fremtidige opslag, og tidspunktet for hvornår de skal deles med dine følgere.

Husk det visuelle

Det er vigtigt, at dit indhold altid suppleres med et billede, en meme, en video eller andet visuelt. Det er altid bedre at lave grafik specielt designet til din annonce eller dit opslag, og ikke blot lade Facebook integrere fra din hjemmeside automatisk. Ethvert visuelt indspark, der er lavet specifikt til det enkelte opslag, giver langt større engagement blandt dine følgere – så det kan godt betale sig, at dedikere tid til det.

Lav videoer, der kan ses direkte på Facebook

At lave videoer er en effektiv og enkel måde at skabe opmærksomhed på din virksomhed, dit produkt eller din service.

Det er altid en fordel, at dine følgere kan se videoen direkte fra Facebook, og at de dermed ikke sendes videre til din hjemmeside. Dagens Facebook brugere er ofte utålmodige, men vil gerne følge med i her-og-nu videoer.

Optimer din Facebook til mobiler

De fleste Facebook brugere besøger det sociale medie fra deres mobiltelefon. Det er derfor vigtigt at teste, om de får en lige så god oplevelse fra deres mobile enheder (mobiler, tablets), som fra computeren. Det der ser smart ud på en computer, ser ikke nødvendigvis smart ud på en mobil,

På mobile enheder vil der under coverbilledet være en call-to-action knap. Sørg for, at du har en skarp call-to-action, der er i tråd med dit mål for din virksomheds Facebook-profil.

Forhåbentligt er du blevet klogere på, hvad du kan gøre med en virksomhedsprofil på Facebook. Vi har i en anden artikel, To be or not to be on Facebook, kommet med et par fordele ved, at være aktiv på det sociale medie. Derudover kan du  læse med i vores yderligere indlæg, eksempelvis vores letforståelige begynderguide: Sådan indsamler du leads med Facebook.

Debat

Sådan kommer du i gang

Hvis din virksomhed endnu ikke har en profil på Facebook, er det på tide at hoppe med på bølgen. Læs med her hvor vores tekstforfatter Caroline Vorsholt Danielsen forklarer hvorfor en virksomhedsprofil er vigtig, samt giver dig et par gode råd til hvordan du sikrer dig at få en solid start på dit Facebook-projekt.


Skrevet af:
Caroline Danielsen
71990902cd@spotonmarketing.dk


Skal vi gøre en forskel for din forretning?

Her er Simon og Kamilla. De er henholdsvis CEO og tekstforfatter hos SpotOn Marketing. Og de er sammen med resten af vores hold med til at gøre en forskel for mere end 500 forretninger i hele Danmark.

Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu