Client Manager med forståelse for digital markedsføring – København og Århus

Skrevet af:
Søren Andersen
soa@spotonmarketing.dk

Er du en god taler og en endnu bedre lytter? Har du erfaring i salg og kundehåndtering og en god forståelse for markedsføring og at drive forretning i en digital tid? Så har vi en ledig stilling til dig på vores to kontorer i København og Århus.

SpotOn Marketing søger en entusiastisk og selvstændig Client Manager til vores salgsteam, der har lyst til at gå forrest på vegne af vores virksomhed – og ikke mindst på vegne af vores kunder.

Vi er et digitalt bureau i vækst bestående af over 50 digitale ildsjæle, kontor i København og Århus samt mere end 500 kunder i hele Danmark. Vores vigtigste opgave er at hjælpe lokale virksomheder med at drive forretning i en digital tid – derfor leverer vi software, webdesign og online markedsføring herunder SEO, Google Adwords og Facebook-annoncering.

Din opgave bliver at hjælpe nye kunder med at navigere i det digitale landskab, rådgive om markedsføring og guide dem til at træffe de rette beslutninger på vegne af deres virksomhed.

Hvem er du?

Du er ikke bare god til at tale. Du taler med så stor overbevisning, at du kan få alle til at lytte til dine velformulerede argumenter for, hvorfor du har ret. Derudover elsker du at arbejde selvstændigt, da du har det bedst med at have ansvar for dine egne mål, kunder og budgetter. Derudover må du gerne være udadvendt, smilende og have lyst til at få et bedre kendskab til den markedsføring i den digitale verden, hvilket er i rivende udvikling og en stor del af at drive forretning i dag.

Din profil ser gerne sådan her ud:

  • Du elsker at sælge
  • Du er motiveret af at nå din målsætning – gang på gang
  • Du har erfaring med opsøgende salg og kundemøder – eller begge dele
  • Du kan dokumentere en stabil performance fra tidligere arbejde
  • Du er mødestabil, selvstændig i dit arbejde og ansvarlig
  • Ideelt set har du en digital uddannelse eller erfaring med online markedsføring, webdesign, software eller andre digitale ydelser

Her er dit nye arbejde

Som Client Manager bliver du en del af et team, der hver dag er i dialog med nye og eksisterende kunder i SpotOn Marketing. Din primære funktion bliver at rådgive og sælge vores digitale ydelser til mindre og mellemstore virksomheder – det vil sige SMB-markedet. Du kommer ikke til at stå for at booke møder selv – men træder i stedet ind i en rolle med stort ansvar fra dag ét, hvor du er med til at sætte ansigt på vores bureau og få os til at virke som den troværdige digitale samarbejdspartner, som vi er.

Dine opgaver ser typisk sådan her ud:

  • Forberede pitch og præsentationer til kundemøder
  • Sælge vores løsninger ved salgsmøder – enten ude af huset eller på et af vores kontorer
  • Rådgive lokale forretninger i marketing og forretningsstrategi
  • Bygge dit eget personlige erhvervsnetværk
  • Skabe og vækste din kundeportfølje
  • Samarbejde med SpotOns digitale eksperter inden for online markedsføring, webdesign, software og kommunikation

Vi tilbyder dig

  • Fuldtidsstilling i en virksomhed, der vokser
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fri telefon og computer
  • Firmabil
  • Attraktiv karrierestige og faglig udvikling
  • Daglig samarbejde og sparring med mere end 40 specialister inden for alle afkroge af online markedsføring
  • Et tempofyldt miljø med højt til loftet og plads til din mening
  • Jævnlige sociale arrangementer med søde kolleger
  • Frokostordning og fredagsøl

Ansøgning

Lyder det som den helt rette stilling for dig, så ansøg ved at udfylde kontaktformularen i bunden af siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Andersen, Partner & COO på telefon 31 35 35 00. Samtaler afholdes løbende.





Skrevet af:
Søren Andersen
soa@spotonmarketing.dk

Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Ring

Menu