Praktikant til vores SEO-team i januar 2019

Skrevet af:
Lauge Hybel
71991815lh@spotonmarketing.dk

Har du altid haft flair for at navigere i det digitale landskab, har du gå-på-mod udover det sædvanlige og kunne du tænke dig at lære meget mere om online markedsføring og især søgemaskineoptimering? Så har vi en praktikstilling til dig på vores SEO-team i SpotOn Marketing, hvor du bliver en del af et spændende læringsforløb og får lov at prøve kræfter med søgemaskineoptimering.

SpotOn Marketing søger en nysgerrig og entusiastisk praktikant med interesse for digital marketing til vores SEO-team, der holder til på vores livlige hovedkontor i København nær Trianglen.

Vi er et digitalt bureau i vækst med mere end 50 digitale ildsjæle, kontor i København og Århus samt mere end 500 lokale virksomheder som kunder. Vores vigtigste opgave er at hjælpe lokale virksomheder med at drive forretning i en digital tid – derfor leverer vi software, webdesign og online markedsføring herunder Facebook Ads, Google Adwords og SEO, hvor du kommer til at bevæge dig inden for det sidstnævnte område sammen med dit team.

Hvem er du?

Du er ikke bare digitalt interesseret – du elsker at følge med i den digitale udvikling. Derudover er du tålmodig og struktureret i dit arbejde og kunne godt tænke dig at få mere erfaring med søgemaskineoptimering. Du må også gerne være være smilende, udadvendt og motiveret af at blive praktikant et sted, hvor du kan lære af dygtige digitale profiler og gøre en reel forskel for lokale virksomheder i Danmark.

Din profil ser gerne sådan her ud:

  • Studerende på en relevant uddannelse – for eksempel inden for digital markedsføring eller lignende
  • Lyst til at få mere erfaring med SEO
  • Struktureret og god til at bevare overblikket
  • Ideelt set en lille smule erfaring med linkbuilding, WordPress og SEO – men det er ikke et krav

Her er din nye praktikstilling

Som praktikant i SpotOn Marketing kommer du ikke til at hente kaffe til dine kolleger – kun til dig selv. Du kommer lynhurtigt til at stå på egne ben for en række spændende opgaver indenfor digital marketing og prøve teori af i praksis, mens du bliver en del af et læringsforløb, der gør dig bedre og bedre på de digitale platforme. Og sikrer, at du hele tiden har en ekspert i nærheden, der kan hjælpe dig i dit arbejde.

Dine daglige opgaver ser sådan her ud:

  • Analyse af hjemmesider
  • Optimering af hjemmesider, så det stemmer i overens med vores ‘best practises’
  • Søgeordsanalyse
  • Linkbuilding
  • Arbejde i Google Analytics
  • Arbejde i Google Search Console

Vi tilbyder dig

  • En praktikstilling hos en virksomhed, der vokser
  • Daglig samarbejde og sparring med mere end 50 specialister inden for alle afkroge af online markedsføring
  • Et læringsforløb, der klæder dig på til at arbejde med digital markedsføring i fremtiden
  • Mulighed for certificering i Google Adwords
  • Jævnlige sociale arrangementer med søde kolleger
  • Frokostordning og fredagsøl

Send din ansøgning ved at benytte nedenstående kontaktformular. Hvis du har spørgsmål til din stilling, bedes du kontakte vores SEO Director, Lauge Hybel, på tlf. 71991815 eller mail lh@spotonmarketing.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.




Get your free webform from Podio

Debat


Skrevet af:
Lauge Hybel
71991815lh@spotonmarketing.dk

Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Ring

Menu