Brug oktobers mærkedage og skab brandvarmt SoMe-content i efterårskulden

Skrevet af:
Anna Sterlie
ans@spotonmarketing.dk

Efteråret er for alvor på vej. Det er blevet køligere, blæsende og vådt, lige præcis som vi kender det danske efterår bedst. Efterårets begyndelse betyder samtidig, at den varmeste danske sommer i 100 år går på hæld. Årstiden skifter næsten fra den ene dag til den anden.

Men inden vi bliver alt for vemodige og vinterdeprimerede, så lad os hellere kigge fremad og undersøge, hvilke gode ting efteråret gemmer på.

Oktober boomer nemlig med fede mærkedage. Så dine social medie-konti kan sagtens fortsætte med at være brandvarme, på trods af at temperaturen falder udenfor. Vi har samlet mærkedagene i en månedskalender til dig, der arbejder med sociale medier. Kalenderen kan forhåbentlig være kreativt brændstof, puste til gløderne og få liv i de kreative flammer.

Lad os tage temperaturen på oktober.

Lidt til den søde tand – Halloween og Den store bagedag.

Du kan stadig nå at få en bid af kagen. Den 20. oktober er Den store bagedag. Så find kvalitetschokoladen frem, tænd for ovnen og bag en instaworthy kage… #FoodPorn.

Og… Så er der selvfølgelig Halloween – helligdagen fra staterne, der uden tvivl kan starte et sukkerchok.

Halloween er en oplagt SoMe-mærkedag. De fleste af os forbinder dagen med sjov og ballade, udklædning og selvfølgelig også uhygge. Så her kan dine opslag gå i flere retninger – så længe det bliver sjovt.
Her kan du jo vælge at gå to veje. Du kan enten give dine følgere et treat, eller du kan vælge at lave et trick i stedet for, det er op til dig – jeg ved dog godt, hvad jeg vælger ;-).

Der er vist ikke længere tvivl om, at oktober er fyldt med en masser godter, som vi kan varme os ved. Men inden vi dykker alt for langt ned i slikskålen, så lad os hellere stikke næsen i noget, der er bedre for samvittigheden. Den slags byder oktober heldigvis også på.

Sæt de vigtige budskaber på dagsordenen med FN-dagen.

Oktober rummer også muligheden for at tage stilling til de store, vigtige budskaber i din indsats på sociale medier.
Den 24. oktober er det FN-dagen. Her hyldes FN og alt det, som organisationen står for.

Oktober tillader os ikke kun at se de helt store perspektiver. Oktober zoomer også ind på dagligdagens mere simple fornøjelser.

Internet Day – det skal fejres!

Internettet. Værktøjet, der er med til at gøre vores arbejde, som social medie-managers muligt. Uden det store internet var der jo ingen sociale medier. Så for os, der arbejder med digital markedsføring, skal Internet Day selvfølgelig fejres. Det er Internet Day den 29. oktober.

Man siger: “Don’t mix business with pleasure”, men som du kan se, er der i oktober rig mulighed for at lave lige netop denne kombination.

Slutter vi, hvor vi startede, ved at tage temperaturen på årets anden efterårsmåned, så er oktober en god blanding af de sukkersøde fristelser og de betydningsfulde emner. Der er lidt til enhver smag. Hvis du spørger mig, så er oktober bestemt en af de varmere SoMe-måneder.

Det kan være svært at få kreative ideer til de gode opslag. Hos SpotOn Marketing kan vi i hvert fald sagtens nikke genkendende til, at der kan være langt mellem de rigtigt gode ideer. Derfor håber vi, at denne artikel har givet dig inspiration til dine oktober-opslag og skabt overblik over, hvad oktober har at byde på. Vi håber i hvert fald, du har fået godt gang i de kreative flammer! Vi glæder os til at se, hvad I finder på!

Og glæden stopper slet ikke her. Du kan downloade hele vores månedskalender. Lige her. Helt gratis. Her får du overblik over, hvilke dage der skal markeres – ikke kun for oktober, men resten af året. En kreativ varmepude om du vil, så dine sociale medier forbliver varme – helt til 2019.

Download vores SoMe-kalender her

For at kunne dowloade vores kalender, beder vi dig om at udfylde nedenstående information. Du vil derefter modtage kalenderen i din email-indbakke.

Debat


Skrevet af:
Anna Sterlie
ans@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Ring

Menu