Fire tips – Hvordan du kan måle om din markedsføring giver resultater

Skrevet af:
Christoffer Kleding
70879182ck@spotonmarketing.dk

Online markedsføring er blevet en naturlig del af at drive forretning for de fleste i dag.

Det skyldes især, at vi lever i en digital tid, hvor forbrugerne i mindst lige så høj grad finder deres tandlæge, café, kropsterapeut og andre butikker på internettet som i virkelighedens verden.

I Danmark er vi på mange områder langt fremme digitalt – og der er heller ingen tvivl om, at de fleste danske virksomheder efterhånden har åbnet øjnene for markedsføring på internettet. Faktisk viser en ny undersøgelse, at vi bruger flere penge på digitale reklamer frem for TV-reklamer i Danmark (og ni andre lande i verden).

Vi er altså blevet mere digitale som danskere – også business wise.

Hold altid øje med disse parametre

Hvis du er begynder i online markedsføring eller bare gerne vil følge med i, hvordan din forretning klarer sig på internettet, introducerer jeg i de følgende afsnit fem af de parametre, der er vigtige at holde øje med for at vurdere om du har succes med din markedsføring.

Jeg fortæller dig om disse parametre:

  1. Mål besøg og henvendelser på din hjemmeside
  2. Kig efter klikpris for Google Adwords og Facebook Ads
  3. Hvor er dine besøgende fra?
  4. Er du på side 1 eller på side 2?

Lad os komme i gang – og god læselyst!

1. Mål besøg og henvendelser på din hjemmeside

Inden for online markedsføring er formålet ofte at lede potentielle kunder hen til din hjemmeside. Herfra kan du overbevise dem om at vælge dig frem for dine konkurrenter, og herfra kan de vælge at kontakte dig, skrive sig op til et nyhedsbrev eller købe en ydelse.

Vigtige måleparametre i forhold til besøg er:

1. Hvor mange besøg du får på din hjemmeside
2. Hvilke markedsføringstiltag, der giver dig flest besøgende
3. Hvorvidt antallet af besøg er steget, siden du investerede i Google Adwords, Facebook Ads eller SEO.

Lad os dog slå én ting fast: Du tjener ikke penge på besøg.

Derfor skal du også holde øje med, hvor mange af de besøg du får gennem dine annoncer, der bliver til kundehenvendelser, hvilket du også kan måle.

2. Kig efter klikpris for Google Adwords og Facebook Ads

Når du har sat flueben ved at undersøge, hvor mange der klikker på dine annoncer og hvor mange af disse kliks, der bliver til konverteringer (henvendelser, nyhedsbrev-sign-ups, kontaktinformationer og så videre) er det tid til at se, hvor meget du betaler per klik og konvertering.

Din klikpris er vigtig eksempelvis vigtig én årsag: Betaler du mere for at få en kunde, end kunden har egentlig værdi for din forretning, er din annoncering en ikke hensigtsmæssig.

Du bør derfor altid måle kliks og konverteringer, når du skal vurdere din markedsføring.

3. Se hvor dine besøgende er fra

Hvis du driver en restaurant, en frisør, en tandlæge, en automekaniker, en kropsterapeteutisk klinik eller lignende, skal du fokusere lokalt i din markedsføring.

Undersøgelser viser, at 76% af de kunder, der søger lokalt efter en forretning, besøger butikken samme dag. Det er derfor vigtigt, at hovedparten af dine besøgende befinder sig i dit nærområde, da de har størst potentiale for at blive kunder.

Hvis du driver en lokal forretning(ikke en webshop eller anden online butik) bør du således altid holde øje med, hvor dine besøg kommer fra.

Husk: Mange besøg er ikke lig med mange kunder, hvis dine besøgende er fra hele Danmark frem for dit lokalområde.

4. Er du på side 1 eller på side 2?

Hvis du investerer i SEO, søgemaskineoptimering, bør du altid holde øje med hvor din hjemmeside placerer sig på Googles lister.

Selvom SEO ofte tager tid, er målet altid det samme: At få din hjemmeside frem til en side 1-placering.

Det har nemlig en kæmpe betydning for din synlighed at være på side 1, da de færreste klikker sig hen på side 2 af Google, når de søger efter en ydelse.

Eftersom SEO tager tid, bør du holde øje med udviklingen for dine placeringer. Er du på vej mod side 1 eller sidder du fast på side 3?

Brug SpotOn Live til at se de vigtigste parametre

Hvis du har en bruger i SpotOn Live, er det faktisk nemt for dig at se og måle alle de vigtigste parametre i din online markedsføring.

Du skal bare logge ind med din personlige bruger og vælge, hvilket parameter du vil se i venstre side. I SpotOn Live kan du eksempelvis se:

1. Besøg
2. Henvendelser
4. Pris pr. klik fra Facebook
3. Pris pr. klik i Google Adwords
5. Placering på Google gennem SEO

Har du ikke en bruger i SpotOn Live? Skriv dig op ved at følge dette link, når SpotOn Live lanceres i september. Det er 100% gratis, så længe du har lyst. Se mere her: Se SpotOn Live’s muligheder

Har du ikke en bruger i SpotOn Live? Du kan bruge dette online værktøj til at få indsigt i effekten af din online tilstedeværelse. Det er 100% gratis, så længe du har lyst. Se mere her: Se SpotOn Live’s muligheder

Slut med dårlige undskyldninger

Jeg håber, at du har fået en god idé om fem af de parametre, du skal holde øje med, hvis du vil måle resultatet af din online markedsføring og undgå dårlige undskyldninger.

Husk, at du også kan bruge disse parametre til at tage dit næste, strategisk træk. Kig efter hvilke annoncer, landingssider og lignende, der klarer sig bedst og vurdér hvor du vil bruge dit budget i fremtiden.

Her til sidst vil jeg gerne sige: Tak fordi du læste med (jeg ved godt, at det blev langt)!

Hvis der er andre parametre, du også mener er vigtige at måle, må du meget gerne skrive dem i kommentarfeltet. Så kan andre også læse med og bruge dem i deres forretning.

Skriv også gerne en kommentar, hvis du har en idé eller et ønske til et emne, vi skal skrive om i fremtiden.

Debat


Skrevet af:
Christoffer Kleding
70879182ck@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu