To be or not to be on Facebook?

Skrevet af:
Christoffer Kleding
ck@spotonmarketing.dk

Læs med og bliv klogere på hvorfor du bør bruge tid på din Facebookside som selvstændig. Artiklen er skrevet af Christoffer Kleding, der specialiserer sig i kommunikation i den nye, digitale medievirkelighed gennem sin cand.comm. og som til daglig arbejder som tekstforfatter, kommunikationsmand og redaktør for nyhedsbrevet, SpotOn Anbefaler, hos SpotOn Marketing.

Fire grunde til at Facebook er fedt for din forretning

To be or not to be on Facebook? Dét er spørgsmålet som mange små forretninger ofte stiller sig selv, da en Facebookside kræver tid at passe og pleje, hvis den skal virke levende og interessant. Måske har du stillet dig selv samme spørgsmål?

Det er helt forståeligt at have overvejelser om at gå på Facebook som selvstændig, da en livløs Facebookside er ligesom en spøgelsesby, der snarere skræmmer besøgende væk, end lokker dem til. Og det gavner jo ikke forretningen. Du skal altså sætte tid af, hvis du vil have succes på Facebook.

I ugens artikel fortæller dig hvorfor, du bør investere tid i din forretnings Facebookside. Det kan nemlig både udvikle din forretning, skabe bedre forhold til dine kunder og endda lokke nye til.

Du får på tre minutters læsning mine bud på, hvorfor du skal prioritere Facebook til din forretning. Forhåbentlig kan det hjælpe dig med at finde ud af, om du skal være eller ikke være på det sociale medie.

1. Join the party!

Facebook er verdens mest populære sociale medie. Der er 2 milliarder brugere på verdensplan, hvoraf 3,47 millioner af dem er danskere. Dine kunder er altså med stor sandsynlighed på Facebook, hvorfor der er god grund til, at din forretning også er der.

I kraft af Facebooks popularitet er det normen i dag at være på Facebook frem for ikke at være på Facebook. Medmindre du ønsker at positionere dig som unik og gå mod strømmen såsom Apple, er det altid en god idé, at du opretter en Facebookside og bliver en del af fællesskabet. Nu når du er inviteret, kan du jo lige så godt deltage i Facebook-festen.

2. Bliv klogere på dine kunder

Data er et af de helt store interessefelter i dag. Inden for forretningsudvikling og markedsføring er der især fokus på, hvordan du kan bruge data til at blive klogere på dine kunder. Du kan bruge din viden om kunderne til at udvikle dine produkter, din måde at kommunikere og hele din forretning.

Med en Facebookside får du en stor indsigt i dine potentielle kunder. Du kan for eksempel følge med i, hvilke mennesker der finder din forretning mest interessant ud fra køn, alder og geografi. Det giver dig en unik mulighed for at tænke forretning i fremtiden, da du kan tilpasse din virksomhed, din markedsføring og din kommunikation efter de mennesker, der har størst potentiale for at blive dine kunder i fremtiden. Smart, ikke?

3. Ram de mennesker, der vil elske at høre fra dig

Med data fra Facebook får du en uundværlig viden om de mennesker, der finder din forretning interessant. Denne viden kan du eksempelvis bruge fremadrettet til at tale til de personer, som du på forhånd ved vil finde dine opslag interessant. Facebook giver dig for eksempel mulighed for at skræddersy din markedsføring efter målgrupper, du vælger ud fra køn, alder, geografi og interesser.

Man behøver ikke at være et marketing-geni for at regne ud, hvorfor målrettede opslag er en kæmpe fordel for både små og store virksomheder. Men for at du kan komme i gang med at målrette din markedsføring, kræver det altså lige, at du har en Facebookside først.

4. En af del af noget større

Der er flere måder, du kan bruge din Facebookside til at skabe opmærksomhed om din forretning. Du kan eksempelvis gøre din forretning mere synlig, levende og personlig ved at være aktiv, hvilket skaber et bedre forhold til dine kunder.

Set fra et markedsføringsperspektiv er det dog Facebook-annoncer, der er det mest givende for mindre virksomheder. Annoncerne er både billigere og mere målrettede end TV-reklamer og avisannoncer. Og dermed passer de godt til små forretningers budgetter samt kunder, der ofte er bosat i samme lokalområde som forretningen.

Det kræver naturligvis, at du har en Facebookside for at annoncere. Men det er faktisk også vigtigt, at din side er aktiv og interessant, da dine kunder ofte finder vej fra din annonce til din Facebookside. Hvis du har svært ved at finde tid til at holde din side levende og aktuel, kan du benytte dig af internettets smarte værktøjer til at spare tid.

Din Facebookside er udover annoncerne også velegnet til at binde resten af dine platforme sammen. Du kan for eksempel lede dine kunder fra Facebook hen til din hjemmeside, LinkedIn-side eller Instagramkonto. Dermed får du skabt en god sammenhæng, der kan få endnu flere kunder til at kontakte dig. For eksempel hvis dine kunder bliver ført fra Facebook hen til din hjemmeside, hvor du slipper for at kæmpe med andre om deres opmærksomhed – og tilmed har en kontaktformular parat. Har du brug for nogen til at styre dine Facebook-annoncer og lede kunder til dig via disse, så kan vi altid hjælpe dig. 

Følg med i næste uge og få flere tips

Jeg håber, du er blevet klogere på, hvorfor Facebook er en god idé for din forretning. Husk, at selvom du ikke får mange likes, kommentarer eller lignede i starten, bliver du stadig husket af dine kunder ved at være aktiv på Facebook. Med en god balance mellem aktivitet og annoncer er du altså på rette vej.

Det er ikke nemt at drive forretning for lokale virksomheder i den digitale tid, vi lever i. Ikke desto mindre fortjener de lokale virksomheder en plads i den digitale fremtid. Derfor fortsætter vi her hos SpotOn Marketing med at dele artikler og tips til at drive lokal virksomheder, som du kan bruge i din hverdag som forretningsejer.

Modtag næste uges artikel direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som jeg sætter sammen hver uge. Ellers kan du følge os på vores Facebookside, hvor vi også udgiver artiklen.

Vi ses i næste uge!

Debat

Læs med og bliv klogere på hvorfor du bør bruge tid på din Facebookside som selvstændig. Artiklen er skrevet af Christoffer Kleding, der specialiserer sig i kommunikation i den nye, digitale medievirkelighed gennem sin cand.comm. og som til daglig arbejder som tekstforfatter, kommunikationsmand og redaktør for nyhedsbrevet, SpotOn Anbefaler, hos SpotOn Marketing.


Skrevet af:
Christoffer Kleding
ck@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu