Muligheden som mange overser i AdWords – og hvad du kan bruge den til

Skrevet af:
Christina Brøndsted
cb@spotonmarketing.dk

Du bruger sandsynligvis Google mere end nogensinde før. Men bare rolig. Det gør jeg også. Vi to – og alle andre – bruger faktisk Google så meget, at den populære søgemaskine er blevet et verbum; at google.

Vores googleri er steget i sådan en grad, at de seneste tal viser, at 86% foretrækker at bruge internettet, når de skal finde information om en lokal virksomhed. Det vil sige, at når de skal finde en tandlæge, restaurant, tømrer eller andet i nærheden af dem selv. Og 72% foretrækker at finde denne information ved at søge på Google.

Nå, men dét, der i virkeligheden gør det stigende Google-forbrug interessant for din forretning er naturligvis ikke, at du og jeg googler mere og mere. Det er, at dine kunder googler! Derfor skal du være synlig på søgemaskinen. Og helst i toppen. 40% af kunder med et ‘high commercial intent’ – det vil sige en søgning med et højt købsmotiv – er nemlig tilbøjelig til at klikke på de øverste fire resultater af deres Google-søgning.

72% foretrækker at finde online information via Google

 

Har du ikke en toppplacering på Google? Det kan du købe dig til gennem Google AdWords, mens du arbejder på din SEO. Og det er derfor Google AdWords, der er omdrejningspunktet for denne artikel, hvor jeg vil vise dig et lille trick til at få mere ud af dine annoncer, hvilket Google selv kalder for ‘Anbefalinger’ under din AdWords-konto.

Er du endnu ikke kommet i gang med din AdWords-kampagne, kan du i stedet læse min trin-for-trin-guide til begyndere, hvor du får tips til at starte dine annoncer på Google.

Sådan fungerer ‘Anbefalinger’

Når dine kampagner på Google har været i gang i et stykke tid, kan du inde i din AdWords-konto få en oversigt over forbedringsmuligheder.

Fanen hedder ‘Anbefalinger’. Og det er en hel sektion, der kan hjælpe dig med at få bedre resultater med dine kampagner.

‘Anbefalinger’ introducerer dig for nye, relevante funktioner, medvirker til at øge den samlede effektivitet for dine kampagner og hjælper dig med at få mere ud af dit budget ved at forbedre dine bud, søgeord og annoncer.

‘Anbefalinger’ bygger på indsigt

Dine anbefalinger genereres ud fra din kontos historik, de indstillinger du har sat på den og de generelle tendenser, som Google analyserer på. Hvis du endnu ikke har påbegyndt dine annoncer, vil der ikke være nogle anbefalinger. Modsat vil der løbende vil komme nye til, hvis din konto kører over en længere periode.

Det kan du bruge ‘Anbefalinger’ til

Inde i ‘Anbefalinger’ vil du kunne se din kampagneeffektivitet og folks generelle søgevaner på Google, og derfra kan du få en fornemmelse af, hvordan du ret simpelt kan forbedre din effektivitet.

Her kan du se et eksempel på en anbefaling, som AdWords giver dig.

AdWords giver dig ‘Anbefalinger’ for at få mere for dine annoncekroner

 

Når du klikker på “Se anbefaling”, vil du blive ført videre og se knappen “Anvend”. Her kan du direkte implementere de forbedringsforslag, som AdWords giver.

Du kan altså – blot ved et enkelt klik – få optimeret din kampagne ud fra AdWords egen data. Dog er det vigtigt at overveje, om de optimeringsmuligheder, Google foreslår, giver mening for lige netop din virksomhed. Det er ikke sikkert at alle søgeord er relevante, og så skal du selvfølgelig ikke tilføje dem.

Brug SpotOn Live til at se klikpris og søgeord

Hvis du gerne vil have et hurtigt overblik over dine annoncer på Google samt dine placeringer på søgeord, du selv vælger, vil jeg anbefale SpotOn Live, som er et værktøj, vi har udviklet gratis til alle lokale virksomheder i Danmark.

SpotOn Live er et gratis online værktøj til lokale virksomheder

 

I værktøjet kan du nemt og hurtigt følge effekten af din markedsføring, se hvor mange der besøger din hjemmeside, sammenligne klikprisen for annoncer på Google og Facebook samt følge dine placeringer på Google – helt gratis.

Du tilmelder din virksomhed til SpotOn Live på online værktøjets hjemmeside. God fornøjelse!

Kom gerne med input i kommentarfeltet

Hvis du har et ønske til et emne, jeg skal skrive om næste gang, spørgsmål til at bruge ‘Anbefalinger’ i din AdWords-konto eller et generelt spørgsmål til online markedsføring, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Skriv, spørg og ønsk i kommentarfeltet herunder.

Debat


Skrevet af:
Christina Brøndsted
cb@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu