Tre gratis SEO-værktøjer, der gør dit arbejde nemmere – og ét bonustip!

Skrevet af:
Lauge Hybel
71990902lh@spotonmarketing.dk

Disclaimer! Alle programmer som nævnes i dette blogindlæg er gratis.

For mange virksomhedsejere kan søgemaskineoptimering være en omstændig og uoverskuelig proces at igangsætte. En af grundene til dette er, at de færreste har de rigtige værktøjer ved hånden. At finde de rigtige SEO-redskaber kan være svært nok i sig selv. Det kræver nemlig, at du starter ud med at gennemtænke de forskellige processer, som man gennemgår ved udarbejdelsen af en SEO-kampagne. Og det kan naturligvis være svært, hvis det er din første kampagne inden for søgemaskineoptimering.

Første skridt i en kampagne er altid at finde søgeord og undersøge, hvorvidt der er potentiale for en succesfuld SEO-kampagne. Eller mere simpelt sagt; er der efterspørgsel på søgemaskinen? Det bringer mig til første værktøj, som nemlig omhandler søgeordsanalysen.

Answerthepublic.com (og et lille ekstra værktøj) – få inspiration til din søgeordsanalyse

Velskrevet indhold er vigtigt, når man arbejder med søgemaskineoptimering. Godt indhold skal være dynamisk og svare på brugernes efterspørgsel. Men hvordan ved du, hvad brugeren efterspørger? Det kan du bruge værktøjet www.answerthepublic.com til.

Answerthepublic.com er et super smart værktøj, der giver inspiration til din blog. I værktøjet kan du indtaste det (eller de) emner, der er relevant for din virksomhed, og som du ønsker at skrive om. Og herefter fortæller værktøjet brugernes søgninger inden for dette emne, hvorfor du nemt kan tilpasse dine artikler, så de svarer på brugernes spørgsmål.

Lad dig ikke skræmme af den sure mand, der er ansigtet udadtil for AnswerThePublic! Han hjælpe dig med inspiration til blogartikler, der skaber trafik til din hjemmeside

 

Når man arbejder med søgemaskineoptimering, skelner man mellem forskellige søgeord alt efter, hvilken intention brugeren har. Dette værktøj bruges til at finde det, man kalder for informationssøgninger.

En informationssøgning kan foretages på flere forskellige måder. Lad os antage at to forskellige brugere vil læse nærmere om søgemaskineoptimering. Her vil den ene søge efter “hvad er SEO”, mens den anden vil søge på “hvordan arbejder man med SEO”.

Med hjælp fra dette værktøj kan du hurtigt få et overblik over de forskellige søgninger, der måtte være, inden for samme emne – og dermed kan du beslutte, hvilke ordsammensætninger du skal bruge til din næste artikel.

Da vi i SpotOn Marketing allerede har skrevet om dette værktøj, så vil jeg også foreslå et andet tool, som du kan bruge til din søgeordsanalyse.

Programmet hedder Übbersuggest, og det kan ligesom AnswerThePublic hjælpe dig med at blive inspireret. Forskellen på answerthepublic.com og ubbersuggest.com er, at førstnævnte har fokus på informationssøgninger, som ville være brugbare i blogindlæg eller på en FAQ side. Übbersuggest har mere fokus på søgeord, som vil være egnet til landingssider.

BONUS TIP: Übbersuggest tilføjer i øjeblikket søgevolumen til værktøjet, så du kan se antallet af søgninger om måneden. Smart!

Ubersuggest keyword planner

Übersuggest er startet af marketing-kendissen Neil Patel og kan fortælle dig søgninger og søgevolumen inden for et selvvalgt emne

Screaming Frog – optimering af din hjemmeside

Når du har fundet dit søgeord, skal du til at optimere din hjemmeside.

For at optimere din hjemmeside korrekt, skal du kende best practises inden for søgemaskineoptimering. Det er f.eks. elementer som “indsæt søgeord i title tag”, “indsæt dit søgeord i h1” og meget andet.

Vil du lære mere om søgemaskineoptimering af din hjemmeside, så vil jeg anbefale dig at høre denne optagelse af et webinar, som jeg afholdte for noget tid siden om SEO

Screaming Frog er et program, som du downloader ned på din computer. Programmet er gratis og skaber et glimrende overblik over dine optimeringsmuligheder. Det er relativt teknisk, og derfor kræver det, at du ved hvad du skal kigge efter.

Er du nybegynder, så kunne programmer som Yoast SEO (plugin til wordpress) og SEOquake (plugin til Chrome og Firefox) være bedre alternativer.

Screaming Frog er en smule teknisk – og derfor er det en god idé at vide, hvad du leder efter, når du bruger det smarte gratisværktøj til SEO-optimering

SpotOn Live

Det kan nemt lyde som ananas i egen juice, når jeg sætter SpotOn Live på listen – hvilket er et program, vi selv har udviklet her i SpotOn Marketing. Men jeg har altså en god grund!

Der er mange, som efterspørger et gratis alternativ til at tracke søgeord. Her kommer SpotOn Live ind i billedet. I den gratis version kan du følge placeringerne på op til ti søgeord. Det vil sige, at du kan følge med i udviklingen for dine søgeord, og følge med i om dit SEO-arbejde giver en effekt på din hjemmesides synlighed på Google.

Værktøjet kan i øvrigt også benyttes til at følge med i din markedsføring på andre digitale platforme – Facebook, Google AdWords, konverteringer på din hjemmeside og meget andet.

Hvis du ikke allerede har oprettet din hjemmeside, kan du tilmelde dig på SpotOn Lives hjemmeside gratis. Indtil nu er der mere end 1500 danske virksomheder, der allerede bruger værktøjet til deres markedsføring.

Vores team arbejder i øvrigt non-stop på at udvikle værktøjet og tilføje nye features løbende, der kan hjælpe dig med at blive bedre til din markedsføring og få overblik.

Spoton Live

Tilmeld dig gratis til vores værktøj SpotOn Live og få et nemt og hurtigt overblik i din online markedsføring og hjemmeside

Og så skal i ikke snydes for Advanced Web Ranking CTR analyse

Vi afslutter med en lille bonusinfo! I dette studie har Advanced Web Ranking analyseret CTR fordelt på positioner.

CTR står for click-through-rate, hvilket betyder antallet af brugere som klikker på din hjemmeside, når de finder dig på søgemaskinen. Dette er noget som oftest bruges i AdWords-sammenhæng, men for SEO er det mindst ligeså vigtigt.

At kende til din CTR (og øge den) er en essentiel del af en SEO-kampagne. For du vil gerne have potentielle køber fra søgemaskinen ind på din hjemmeside. Det kan være meget givende at analysere din potentielle CTR, inden du begynder arbejdet på et givent søgeord.

Advanced web ranking ctr

Find ud af en potentiel CTR at arbejde efter, så du har et pejlemærke for, hvor meget trafik du ønsker på din hjemmeside gennem SEO

Driller SEO? Stil gerne spørgsmål til mig i kommentarfeltet

Tusind tak, fordi du gav dig tid til at læse med! Jeg håber, at ovenstående værktøjer kan hjælpe dig i dit SEO-arbejde og føre til en bedre placering på Google i sidste ende.

Sidder du fast i dit SEO-arbejde, eller har du et spørgsmål, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at stille spørgsmål herunder i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle kommentarer, så hurtigt jeg kan!

Debat


Skrevet af:
Lauge Hybel
71990902lh@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu