Inspiration – Sådan skriver du Facebooktekster, der giver resultater

Skrevet af:
Christina Brøndsted
71990902cb@spotonmarketing.dk

Hvis du bruger dine penge på Facebookannoncer, vil du selvfølgelig gerne have, at de tjener sig selv ind igen – på omdømme, konverteringer, tilmeldinger til nyhedsbrevet eller hvad dit mål er. Her er teksterne i dine annoncer afgørende. Gode Facebooktekster fungerer som en guide for læseren – de kan vise folk, hvad de skal klikkepå, hvor de skal gå til og hvad de skal købe.

Derfor giver jeg dig min guide til at skrive fængende, skarpe og iøjenfaldende Facebooktekster.

Kom godt fra start ved at skrive løs

Sidder du længe og stirrer på den blinkende cursor, uden at få noget tekst fra hånden, mens du bliver mere og mere enig med dig selv om, hvor svært det er at skrive gode
Facebooktekster? Lad være med det. Gør det her i stedet:
Åbn et Word-dokument eller grib papir og blyant, hvis du er af den gamle skole, luk alle andre faner end den pågældende landingsside ned og begynd så at skrive.
Gør dig på forhånd klart hvad du gerne vil sige, hvem du siger det til, og hvad du vil have dem til at gøre. Herefter skal du sætte uret på 25 minutter og bare begynde at skrive. Skriv løs. Skriv hvad der falder dig ind. Skriv hellere en masse ned og rediger i det bagefter. I sidste ende vil det være mindre tidskrævende og teksten vil som regel flyde bedre.

Hold den kort og interessant

En Facebooktekst indeholder tre kombonenter: en tekst, en overskrift og en beskrivelse.

Alle tre er vigtige for opfattelsen af din annonce. En gængs regel er, at overskriften skal være på ca. fem ord. Mere gider folk ikke at læse. Med fem ord er du sikker på, du får sagt lige præcis det du skal – og intet andet.

Beskrivelsen under overskriften må gerne være lidt længere. 18 ord er gennemsnittet for de gode annoncer – men vær opmærksom på om din tekst kan være der, og at fortsættelsespunktummer ikke sluger det sidste af din sætning. Medmindre du selvfølgelig mener, det kan skabe mystik og få folk til at klikke, fordi du lige giver dem en g….

Selve teksten skal heller ikke være for lang – gennemsnittet på de gode annoncer er 14 ord, men det er dog også her, du skal flette sjov, call to action, vinderord og emojis ind (forklaring følger). Teksten er dermed lidt mere personlig, og der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er, at du er bevidst om dine valg – og fravalg.

Skriv sjovt og leg med ordene

Lad være med at skrive en tekst med unødigt højt lixtal. Husk på at det ikke er en ph.d-afhandling, du er ved at skrive, men en tekst der konkurrerer med muntre memes, virale videoer og bedste venners babybilleder. Du skal altså skrive noget, der fænger, der er sjovt og som får den travle Facebook-bruger til at stoppe op.
Leg med punktummer, bogstavsrim og ordspil. Vær sarkastisk eller vittig. Tag chancer, men gør det med stil.

Og lav altid flere annoncer. Mindst to. Så kan du teste dem op mod hinanden, og lynhurtigt spore dig ind på, hvad din målgruppe godt kan lide.

Brug altid de ord, din læser bedst kan lide

De bedste ord at bruge i en Facebookannonce er ´du´og ’dig’. Det gør din tekst relevant for læseren, og folk elsker at blive talt direkte til.

Du skal dog være opmærksom på, at Facebook kan afvise dine annoncer, hvis de har stødende sprogbrug eller direkte indikerer brugerens egenskaber. Fx går ”Er du homoseksuel” ikke, mens ”leder du efter en kæreste” er god nok. Humøret hos de Facebookansatte spiller dog også en rolle, men prøv dig bare frem – du kan nemlig altid skrive din annonce om, hvis den ikke bliver godkendt.

Undersøgelser viser også, at ’Gratis’ er en sikker vinder. Sammen med dens storebrødre ”tilbud”, ”spar” og ”billig”. For hvem elsker ikke at få noget foræret?

Samtidig er ord som ’ny’og ’lige nu’ gode at bruge, fordi vi alle sammen reagerer på ting, der sker nu og her. De er gode at bruge i de såkaldte call to actions, hvor du fx slutter din tekst af med ”Se vores nye kollektion her”, eller ”Lige nu på tilbud. Klik her for at se mere”.

Sig det med emojis

Måske synes du, det virker barnligt? Eller uprofessionelt? Men alle vores tests taler sit tydelige sprog; emojis skaber blikfang. Hvis du bruger emojis i dine tekster, vil du få en højere CTR og en lavere klikpris.

Vær kreativ med dine valg af emojis, men sørg alligevel for, at de er relevante og passende til emnet.

Se om dine annoncer giver resultater

Når du annoncerer på Facebook, er det vigtigt, at du jævnligt holder øje med effekten af din markedsføring.
Du kan se resultaterne af dine annoncer på Facebook under Annonceadministrator. For de fleste vil det dog
være naturligt ikke kun at måle på annoncernes effekt, men også hvorvidt antallet af besøg på din hjemmeside er steget.

Hvis du ønsker, at alle resultater skal være samlet ét sted, anbefaler jeg, at du bruger SpotOn Live. Det er et gratis værktøj, vi har udviklet, hvor lokale virksomheder kan få indsigt i deres online forretning og marketing og bruge det til at tage næste træk.

Se mere ved at følge dette link: www.spotonlive.dk

 

Er du klar på tastaturet?

Jeg håber, du har fået gode idéer til dine Facebook annoncer og opslag, der kan hjælpe dig med at skrive bedre tekster næste gang, du sidder med fingrene på tastaturet. Husk, at der er meget inspiration at hente fra Facebook, næste gang du er logget på, hvis du lægger mærke til, hvordan andre arbejder kreativt med deres annoncering. Det er sjovt, så forskellige vinkler der kan anlægges på det samme emne.

Hvis du har spørgsmål til at annoncere på Facebook, eller hvis der er et emne inden for Google Adwords og Facebook-annoncering, som du gerne vil have, jeg skriver om til næste gang, kan du altid fange mig på min direkte mail. Tak fordi du læste med!

Læs også mere med vores begynderguide om, hvordan du bruger Facebook til at indsamle leads – altså for eksempel et navn, mailadresse eller telefonnummer, som du eller en af dine rådgivere/sælgere kan reagere på. 

Har du endnu ikke en virksomhedsprofil på Facebook, eller trænger den til at blive taget hånd om? Så har vi skrevet en artikel om, hvad der er vigtigt ved en virksomhedsprofil på Facebook.

Debat


Skrevet af:
Christina Brøndsted
71990902cb@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Menu