Sommeren på sociale medier – Det skete mens du var på ferie

Skrevet af:
Christoffer Kleding
50131313ck@spotonmarketing.dk

I år havde vi alle fornøjelsen af den mest solrige sommer. Nogensinde.
Så hvis du brugte sommerdagene på krimiromaner, badeture og morgenmargaritaer frem for at holde dig opdateret på sociale medie-nyheder, forstår vi dig gjort! Vi havde gjort det samme.

Men nu er det sådan, at der er sket en hel masse på Facebook, Instagram og LinkedIn i de sidste måneder. Derfor har vi lavet denne liste med sommerens største nyheder. Så er du klar, parat og opdateret til at arbejde med sociale medier resten af året.

Instagram lancerer TV-tjeneste

Lad os starte med en af sommerens helt store nyheder!

Instagram annoncerede d. 20. juni lanceringen af IGTV. En videotjeneste hvor brugerne kan dele film med op til 60 minutters varighed.

Søsætningen af IGTV opfattes af flere eksperter som Instagrams måde at tage kampen op mod populære YouTube, hvor der kan deles videoer med længere varighed. IGTV skiller sig ifølge Instagram selv sig ud fra YouTube med med sit højformat, der gør at billederne passer til en smartphone-skærm. Og det kan vise sig at blive en fordel, da mobiltelefonen er blevet mere populær end computeren til at surfe på internettet.

Du kan downloade IGTV som selvstændig app – eller finde det i din Instagram-app i øverste højre hjørne. Indtil videre er det ikke muligt at annoncere via Instagram TV.

Læs mere om nyheden fra Instagram i vores artikel

Instagrams lancering af IGTV er en af sommerens store nyheder for sociale medier

LinkedIn lancerer karrusel-annoncer

Social medie nr. 1 for erhvervsfolk følger nu i Facebook og Instagrams fodspor og lancerer karrusel-annoncen. Det offentliggjorde LinkedIn d. 3. juli 2018.

På både Facebook og Instagram har karrusel-annoncen givet nye muligheder for at være kreativ og vist sig at være effektiv til at få interaktion og trafik. Derfor forventes de fleste at have hænderne i vejret af begejstring over, at LinkedIn nu også åbner op for brug af karrusel-annoncer på deres platform.

Læs mere om nyheden fra LinkedIn

LinkedIn annoncerede i sommers at de lancerer karrusel-annoncer på deres populære platform

Nu kan du se alle dine konkurrenters Facebook-annoncer

Facebook gør det nu muligt at finde og se alle virksomheders aktive Facebook-annoncer.

Tidligere har annoncer på Facebook været gemt væk for brugerne. Derfor er Facebook Ads i fagkredse ofte blevet omtalt som ‘dark social’, fordi denne form for opslag ikke blev udgivet på virksomhedssiden. Men nu kommer annoncerne altså frem i lyset.

Det nye initiativ fra Facebook sker i forbindelse med, at Zuckerberg og co. ønsker at gøre platformen mere gennemsigtig for brugerne. Og det kan højne kvaliteten af annoncerne, lader holdningen hos flere digitale eksperter til at være, da synlige annoncer kan føre til, at kvaliteten af annoncerne hæves.

Du kan se en virksomheds annoncer ved at besøge deres Facebookside og vælge ‘Oplysninger og annoncer’ i menuen til venstre.

Læs mere om nyheden fra Facebook

Fremover er det muligt at se en virksomhedssides Facebook-annoncer

Instagram har nu mere end 1 mia. brugere på verdensplan

Der er nu mere end 1 milliard mennesker, der bruger Instagram til at dele billeder fra deres hverdag. Det afslørede Instagram i løbet af sommeren.

Det populære sociale mediers brugervækst stiger med raketfart. Og siden september 2017 er 200 mio. mennesker strømmet til Instagram, der er ejet af Facebook. Det svarer til ca. 35 gange Danmarks befolkning.

Instagram fortsætter sin enorme vækst og rundede i sommers 1 mia. brugere

Snart kan du se, hvor meget tid du bruger på sociale medier

Stjæler de sociale medier din tid? Det kan du inden længe finde ud af.

Facebook og Instagram meddelte d. 1. august 2018, at de fremover vil vise, hvor meget tid du bruger på de sociale medier. Derudover søsætter de en række features, der skal hjælpe brugerne med at bruge deres tid rigtigt. For eksempel et slags social medie-vækkeur, der ringer når du har brugt mere tid end du ønskede på at scrolle i nyhedsfeed’et.

Der er et stigende fokus på, hvordan teknologi påvirker menneskets sundhed – herunder digital dannelse og vaner. Det forventes, at der i fremtiden vil ses flere initiativer som disse fra Facebook og Instagram, der gør os klogere på vores digitale forbrug og bedre til at sætte en stopper for de handlinger, der påvirker vores helbred negativt.

Læs mere om nyheden fra Facebook

Snart kan du holde øje med, hvor meget tid du bruger på Facebook og Instagram

Det er blevet sværere at få et like på Facebook

Virksomheder deler flere opslag end tidligere – men får færre likes.

Det viser en ny stor undersøgelse af mere end 20.000 Facebooksider og over 43 mio. opslag, der udkom d. 7. august.

Buffer og BuzzSumo står bag den omfattende analyse, der blandt andet konkluderer, at det er blevet sværere for virksomheder på Facebook at nå deres mål, hvorfor de har brug for en gennemtænkt strategi.

Læs mere om undersøgelsen og få tre vigtige hovedpointer i vores artikel

Det er officelt blevet sværere at få et like på Facebook ifølge ny undersøgelse

Tusind tak fordi du læste med!

Hvis du ønsker at modtage en mail med nyheder og vores seneste artikler, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev sammen med +1500 andre.

Vi sender ikke spam – men mailer dig kun i ny og nå, når vi har en artikel eller andet, vi gerne vil dele med dig og tror, at du ville kunne lide.

Har du spørgsmål til artiklen? Skriv en kommentar herunder – eller på min mail: ck@spotonmarketing.dk

Debat


Skrevet af:
Christoffer Kleding
50131313ck@spotonmarketing.dk


Kontakt

+45 7199 0902
info@spotonmarketing.dk

CVR: 34 47 64 89

Find vej

København
Hovedkontor
Ryesgade 106A, 4. sal
2100 København

Århus
Sommervej 23,
8210 Aarhus V

Luk
×

Skriv
Skriv dit navn og nummer nedenfor, så ringer vi til dig.

Ring

Menu